Villa i Holbæk – lys og frisk luft i det store rum

Det store rum på første sal havde højt til kip, men glaspartiet i gavlen vender mod nord og gav for lidt lys. Vi monterede otte VELUX-vinduer i kombinationsløsninger og VELUX Active, der selv lufter ud.

Første sal indefra: to rækker med tre VELUX-vinduer over hinanden, de øverste højt oppe mellem hvidmalede hanebånd og de nederste i skråvæggen, med gipslysninger
Villaens tag udefra: to rækker med tre VELUX-vinduer over hinanden i den ene side af taget og to vinduer som duo-løsning i den anden side, omkring gavlens store glasparti

Et stort rum, der manglede lys og frisk luft

I villaen i Holbæk, tæt på skoven, har første sal et stort rum med højt til kip og et stort glasparti i gavlen. Men glaspartiet vender mod nord, så det gav ikke nok lys, og den store rumhøjde gjorde det svært at få luftet ordentligt ud. Kunden ønskede mere dagslys og et bedre indeklima.

Otte vinduer i kombinationsløsninger

Vi har monteret i alt 8 nye VELUX-vinduer i 78 x 140 cm, samlet i kombinationsløsninger. I den ene side af taget sidder to rækker med tre vinduer over hinanden. I den anden side af gavlen sidder to vippevinduer som en duo-løsning.

Den nederste række består af tophængte vinduer. De giver frit udsyn over trætoppene og er nemme at åbne og komme tæt på. Den øverste række sidder højt oppe mellem hanebåndene og består af solcelledrevne vinduer. De kan åbnes, selvom de sidder uden for rækkevidde, og fordi de sidder højt, trækker de den varme luft ud af rummet.

VELUX Active styrer indeklimaet

Til styringen har vi installeret en VELUX Active startpakke. Sensorer måler temperatur, luftfugtighed og CO₂ og åbner og lukker de motoriserede vinduer automatisk efter behov. Kunden behøver derfor ikke selv at tænke på at lufte ud, og vinduerne kan også styres fra en app.

Tætte samlinger og lyse lysninger

Udvendigt er vinduerne monteret med EKW-kombinationsinddækninger, der sikrer tætte samlinger mellem vinduerne. Indvendigt har vi bygget lysninger i gips, som kaster lyset ned i rummet og passer til de hvide bjælker og vægge.

Flere historier

Alle historier

Få en fast pris på dine ovenlys

Ring direkte til Anders, eller brug prisberegneren og få et overslag med det samme. Vi vender hurtigt tilbage.

Anders Klyver, tømrer og VELUX dagslys-rådgiver, foran Klyverbygs varevogn
Anders KlyverTømrer, VELUX-certificeret dagslys-rådgiver og indehaver