Ovenlyskuppel: udskiftning og nye kupler

Gamle ovenlyskupler bliver gule, sprøde og utætte. Vi skifter kuplen – eller hele karmen – og kan opgradere til et fladtagsvindue med isolerende glas i samme hul.

Blå himmel set op gennem ovenlys mellem hvide spær

Tre måder at skifte en ovenlyskuppel på

Ny kuppel på den eksisterende karm

Den hurtigste og billigste løsning, når karmen er sund. Vi skifter kuplen til en ny i to eller tre lag, som isolerer bedre og ikke gulner så hurtigt.

Helt nyt ovenlys med kuppel

Er karmen eller opkanten slidt, skifter vi hele ovenlyset og laver ny tætning mod tagpappen. Det er den rigtige løsning, hvis kuplen har været utæt i længere tid.

Opgradering til fladtagsvindue

Et fladtagsvindue har en rigtig isolerende rude i stedet for plast. Det holder bedre på varmen, dæmper lyden af regn og giver klarere lys. Det kan som regel monteres i samme hul som den gamle kuppel, eventuelt med en tilpasset opkant. Læs om ovenlys i fladt tag.

Nye ovenlyskupler

Vil du have mere lys ind i et rum under fladt tag, kan vi også lave nye huller til kupler eller fladtagsvinduer. Kupler er et godt valg til uopvarmede rum som carporte, skure og udhuse, hvor isolering betyder mindre. I opvarmede rum anbefaler vi som regel et fladtagsvindue.

Sådan foregår udskiftningen

Vi ser på kuplen, karmen og tagpappen omkring den og giver dig en fast pris. På dagen afmonterer vi den gamle kuppel, udbedrer eller udskifter opkanten, monterer den nye og fører tagpappen tæt op til den. Skakten indvendigt kan isoleres og beklædes samtidig, hvis den giver kondens. De fleste udskiftninger klares på én dag.

Det siger kunderne

5,0 af 5 fra 170 anmeldelser på Anmeld Håndværker. Udvalgte anmeldelser af ovenlysopgaver herunder.

Der var en rigtig god oplevelse at have Anders fra Klyverbyg til at isætte 4 nye ovenlysvinduer og en skillevæg hos os. Anders er meget reel og nem at tale med. Resultatet af arbejdet er præcis som vi havde håbet på og undervejs har Anders været let at koordinere med, og ryddet pænt op efter sig.
Caroline – Fire ovenlysvinduer og en væg,
Skiftet 2 velux vinduer. Veludført arbejde af høj kvalitet. Alt som lovet og lidt til. Meget behagelig håndværker som arbejdede hurtigt og effektivt men samtidig gav sig tid til at forklare og besvare spørgsmål.
Jens – Skiftet VELUX-vinduer
Anders havde en rigtig god ide til placering af vindue, end vi havde overvejet. Dette betyd, at vi fik en meget bedre rum- og lysvirkning end oprindeligt planlagt. Selve arbejdet er professionelt og godt udført.
Ricard – Ovenlysvindue på badeværelset
De har installeret 14 VELUX ovenlysvinduer, som skulle kranes ind, hvilket i sig selv var en stor logistisk og håndværksmæssig opgave. … Der blev bygget stillads, dækket minutiøst og gennemtænkt af, og vi følte os trygge gennem hele forløbet. … Lyset i rummet er fuldstændig transformeret.
Thorbjørn – 14 VELUX-ovenlysvinduer i stuen

Ofte stillede spørgsmål

Kan man nøjes med at skifte selve kuplen?

Ja, hvis karmen og opkanten er sunde og kuplen har en standardstørrelse. Er karmen rådden, eller lækker samlingen mod tagpappen, anbefaler vi at skifte hele ovenlyset, så du ikke betaler for den samme opgave to gange.

Hvorfor bliver der dug og is inde i min kuppel?

En enkeltlags plastkuppel isolerer meget dårligt, så den varme, fugtige luft fra rummet kondenserer på den kolde plast. En tolags- eller trelagskuppel eller et fladtagsvindue med isolerende rude løser problemet.

Hvor længe holder en ovenlyskuppel?

Det afhænger af materialet og solpåvirkningen. Mange gamle akrylkupler bliver gule og skøre efter nogle årtier. Er kuplen misfarvet, revnet eller utæt, er den moden til udskiftning.

Kan I lave ovenlys i et fladt tag?

Ja. Vi monterer fladtagsvinduer og ovenlyskupler i tagpap og skifter gamle kupler. På fladt tag giver vi en fast pris efter en gratis besigtigelse, fordi tagets opbygning varierer meget.

Kan man skifte ovenlys om vinteren?

Ja. Vi skifter ovenlys hele året og planlægger efter vejret, så taget aldrig står åbent i regn. Er der varslet kraftig blæst eller nedbør, flytter vi opgaven i samråd med dig.

Læs mere

Alle guides

Vi monterer ovenlys på hele Sjælland

Vi kører ud fra Holbæk og dækker hele Sjælland – fra Odsherred og Kalundborg til København og Næstved. Prisen er den samme, uanset hvor du bor.

Se alle områder

Få en fast pris på dine ovenlys

Ring direkte til Anders, eller brug prisberegneren og få et overslag med det samme. Vi vender hurtigt tilbage.

Anders Klyver, tømrer og VELUX dagslys-rådgiver, foran Klyverbygs varevogn
Anders KlyverTømrer, VELUX-certificeret dagslys-rådgiver og indehaver